Er du vores nye Content creator?

Elsker du at stå foran et kamera, er hamrende god til at følge tidens trends, kan skabe engagement hos følgere og har øje for den skarpe visuelle promovering af smykker og mode - så er vi ellevilde efter at tale med dig!

Vi er på udkig efter den helt perfekte Content Creator på fuldtid hos Lelafine, som kan have det fulde ansvar for at idégenere, eksekvere og evaluere på kreative visuelle videoer. Stillingen indebærer alt fra at filme, redigere samt strategisk arbejde med digital markedsføring i et større billede. 

Du skal gerne være initiativrig, kreativ, selvstændig og ikke mindst være superbruger indenfor alt med content creation / UGC eller lignende på Instagram og TikTok. Du skal have sans for detaljen, og være klar på at samarbejde med et kreativt team, der hjælper dig med at føre dine idéer ud i livet digitalt.

Dine ansvarsområder

  • Være ansigtet udadtil for Lelafine på Instagram og TikTok
  • Udvikle og eksekvere kampagner og content med udgangspunkt i visuelle trends
  • Arbejde både foran og bag kameraet – fra idé til klip og performanceanalyse
  • Skabe content, der engagerer og konverterer – både organisk og som annoncer
  • Sparre tæt med vores kreative og strategiske team omkring planlægning og branding
  • Evaluere resultater og løbende optimere content strategien

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med content creation i en professionel eller kommerciel kontekst
  • Er komfortabel og naturlig foran kameraet
  • Er superbruger på Instagram og TikTok – og har stærk forståelse for branding med fingeren på trendpulsen
  • Har stærk æstetisk sans og blik for visuel storytelling, der matcher fashion & smykkeverdenen
  • Er selvstændig, idérig og struktureret
  • Taler og skriver flydende dansk

📎 OBS: Når du ansøger må du meget gerne linke til dit Instagram feed og/eller tidligere kampagnesamarbejder der viser din visuelle stil og forståelse for æstetik.

Hvad vi tilbyder:

  • En kreativ rolle med stor indflydelse til at præge brandets visuelle retning
  • Mulighed for at blive en central del af et brand i vækst – både i Danmark og på vej ud over landegrænserne
  • Faglig udvikling inden for influencer marketing og visuel storytelling
  • En arbejdsplads i vækst, hvor du får stor kreativ frihed og ansvar
  • Et ungt, ambitiøst og energisk team, som brænder for det visuelle og digitale
  • Mulighed for at være med i designprocesser og lanceringer af nye kollektioner

Hvem er Lelafine?

Lelafine er skabt med visionen om at lave prisvenlige og slidstærke smykker med bred mulighed for kombination. Derfor arbejder vi kun med smykker af høj kvalitet i blandt andet 925 Sterling Sølv samt smykker med guldbelægning i prisvenlige niveauer.

Vi ønsker at åbne muligheden for, at alle kan være med - og skabe deres personlige look.

Ansøgning og kontakt

Vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at skrive eller ringe til os. 

Send din ansøgning, dit CV og link til din Instagram-profil/portfolio til: Klara@pkmedier.dk.

Arbejdssted: Amaliegade 4B, 1. sal, 1256 København K
Ansættelse: Fuldtid
Startdato: Hurtigst muligt
Løn: Efter kvalifikationer


Vi glæder os til at høre fra dig!

Send ansøgning