Søger du svar på spørgsmålet: Hvor kan man sælge sine smykker? Så læs med i Lelafines guide, hvor vi vejleder dig til de mange forskellige muligheder, der er for at tynde ud i din smykkesamling og tjene lidt penge samtidig.
Hvorfor sælge sine smykker?
Der kan være mange grunde til, at man vil af med nogle af sine smykker. Mange er nysgerrige på spørgsmålet "Hvor kan man sælge sine smykker?", fordi de måske ligger inde med armbånd, øreringe, ringe eller halskæder af værdi, der ikke bliver brugt så meget.
Af og til har man måske lyst til lidt fornyelse, og ved at sælge sine smykker kan man både tjene en skilling samt sikre, at smykkerne lever godt videre et andet sted.
Hvor kan man sælge sine smykker af guld og sølv?
Opkøber eller guldsmed
Så hvor kan man sælge sine smykker af værdi? Hvis du ligger inde med værdifulde smykker af guld, sølv eller ædelstene, kan du ofte sælge det til en guldsmed eller opkøber. Særligt guld og ædelstene er eftertragtede, og du kan være heldig at få en relativt høj pris for smykker som disse.
Guldsmeden eller opkøberen vil ofte bruge materialerne til at smelte om til et nyt smykke eller sælge smykket, som det er, videre til en anden. Dette er dermed en god løsning, hvis du gerne vil sikre miljøbevidst handel, hvor dine smykker får nyt liv et andet sted.
Auktion
Hvis dine smykker er dyre og i høj kurs, kan du også vælge at sælge dem på en auktion. Her vil en ekspert vurdere værdien, og du kan som regel få lov at sætte en mindstepris.
På en auktion vil man typisk kunne sælge smykker i en prisklasse på 5.000 kroner og opefter.
Sådan finder du ud af, om dine smykker er af værdi
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine guld- eller sølvsmykker kunne være af interesse for en guldsmed eller opkøber, kan du starte med at tjekke smykkets stempler. Smykker har nemlig forskellige stempler, der angiver materialer og renhed. Her er der blandt andet tale om karat-stempler samt 925-stempel på 925 sølv smykker.
På guldsmykker skal du være opmærksom på, hvor høj karat smykket er. Jo højere karat, jo højere værdi. En guldsmed vil typisk kun være interesseret i ægte guldsmykker og ikke guldbelagte styles som eksempelvis forgyldte ringe.
Du kan læse meget mere om dette i vores artikel "Hvad betyder karat?" samt i vores guide "Hvad betyder stempler i smykker?".
Hvor kan man sælge sine smykker, der ikke er af høj værdi?
Selvom guldsmykker og ædelstene er i høj kurs, er det naturligvis ikke kun værdifulde smykker, man kan sælge.
Da genbrug og vintage generelt er meget populært, kan man sagtens være heldig at sælge sine mindre værdifulde smykker andre steder end på auktion eller hos en opkøber.
Nedenfor giver vi dig et par bud:
Den Blå Avis
På spørgsmålet "Hvor kan man sælge sine smykker?" er DBA også et godt bud. Her kan du sagtens være heldig at få en god pris for dine smykker, men som de fleste ved, kræver det lidt arbejde fra din side i form af billeder, beskrivelser, kommunikation og eventuelt møde med køber.
Loppemarked
Hvis ikke dine smykker er af høj værdi, men du blot har en masse styles, der ikke længere bliver brugt, er et loppemarked en rigtig god måde at sende dem videre ud i verden på.
På et loppemarked kan du næppe forvente at få meget for dine smykker, men du kan til gengæld ofte komme relativt nemt af med de smykker, der alligevel ligger og samler støv.
Før du sælger dine smykker
Før du sælger dine smykker, kan det være en god idé at rense dem, så de fremstår i smuk stand og vil være mere attraktive for køberne.
Du kan blive klogere på, hvordan du rengør dine smykker i vores artikler: "Rensning af guldsmykker" samt "Rensning af sølvsmykker".
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.