Vi kender godt følelsen af at ville beholde sine yndlingssmykker på hele tiden, men kan man sove med sine smykker på? Det giver vi dig svar på i dette blogindlæg.
Kan jeg sove med smykker på?
Du kan i princippet godt sove med dine smykker på, men hvis du gerne vil passe godt på dem og sikre lang holdbarhed, anbefaler vi, at du tager dem af, før du går i seng.
Dette skyldes, at smykkerne kan risikere at få tryk og ridser, ligesom at sten og perler kan falde af.
Der vil dog være nogle smykker, som kan tåle det bedre end andre, og de fleste af os har et armbånd, et par øreringe eller en ring, vi aldrig tager af. Hvis du vil sove med smykker på, anbefaler vi, at det er smykker uden elementer, der kan falde af.
Vær desuden forberedt på, at der kan ske små skader, og hvis du har nogle meget dyre eller betydningsfulde smykker, kan det være en god idé at tage dem af før sengetid.
Sådan passer du bedst muligt på dine smykker
Vi anbefaler altså som udgangspunkt, at du ikke sover med dine smykker på. På denne måde beskytter du dem nemlig mod unødigt slid. Men der er også andre forholdsregler, du bør tage, hvis du vil forlænge dine smykkers levetid mest muligt.
- Opbevar dine smykker tørt, blødt og separeret fra hinanden. Læs mere om opbevaring af smykker her
- Sørg for, at dine smykker ikke kommer i kontakt med creme, sæbe og kemikalier
- Tag dine smykker af, når du gør rent
- Rens dine smykker efter behov. Læs mere om rensning af smykker her
Nysgerrig på endnu flere tips til god smykkepleje? Læs mere om vedligeholdelse af smykker her.
Læs også:
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.