Mulighederne for huller i ørerne placering er mange, og med to, tre, fire eller måske endda fem huller kan du skabe et personligt look med variation og dybde. Find masser af inspiration her.
Hvor mange huller vil du have i ørerne?
Hvor det måske tidligere var almindeligt med blot et enkelt hul midt på øreflippen, er det i dag meget almindeligt at gå mere kreativt til værks. Mange vælger at have minimum to huller i ørerne, men man kan også have langt flere - i øreflippen og op langs øret.
Når det kommer til placering af huller i ørerne, er mulighederne næsten uendelige. Her har du virkelig chancen for at vise stil og personlighed ved at matche flere forskellige styles.
Hvis du er til to huller i ørerne, kan du eksempelvis kombinere et par fine ørestikker med et par hoops. Har du derimod tre eller endnu flere huller i ørerne, kan du matche hoops, ørestikker, hængeøreringe og en helix ørering med hinanden.
Inspiration til huller i ørerne placering og styling
På vores webshop finder du masser af inspiration til placering af huller i ørerne og til styling af dem. Med vores øreringe sæt kan du finde øreringe, der komplementerer hinanden godt, men du kan også sammensætte dit eget, perfekte sæt blandt vores store udvalg af øreringe til gode priser.
Det er kun fantasien, der sætter grænser, når du skal stye dine øreringe. Du kan vælge matchende smykker, der skaber harmoni. Men det er også meget populært at matche kontraster for at skabe et look med masser af variation - kombinér eksempelvis sølv med guld, råt med feminint, stort med småt.
Find også masser af stylinginspiration på Lelafines Instagram.
Hvornår må du skifte øreringe?
Når du får nye huller i ørerne, er det vigtigt at give hullerne god tid til at hele, inden du skifter dem ud med andre styles.
Ved et klassisk hul i øreflippen skal du vente 6-8 uger, før du skifter øreringene ud. Piercinger og huller i ørerne med placering i brusk - f.eks. en helix ørering - kræver længere helingstid, og det kan tage op til et år, før du må skifte dem ud.
Læs endnu mere i vores blogindlæg Hvornår må man skifte øreringe?
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.