Et udbredt spørgsmål, når man får lavet nye huller er, hvornår må man skifte øreringe? I Lelafines blogunivers, har vi lavet en guide til dig med huller i ørerne, hvor du kan finde svar på, hvornår du må skifte øreringe, hvordan du undgår betændelse i dine nye huller i ørerne og andre brugbare tips og tricks.
Nylavede huller i ørerne
Når man får lavet nye huller i ørerne, er den første tanke typisk, hvornår må jeg skifte øreringe? Du kan skifte dine øreringe efter cirka 6 uger ved øreflippen og efter cirka 12 uger ved brusk. Men det er dog vigtigt, at du altid har øreringe i dine nye huller for at undgå, at de vokser sammen igen, da det typisk tager op til et år før dine nylavede huller i ørerne er helet fuldstændigt.
Læs mere på sundhed.dk om piercinger og huller i ørerne.
Når du skal skifte øreringe
Du skal være ekstra forsigtig, når du skal skifte øreringe i dine nye huller i ørerne, da den nydannede hud inde i øret er meget tynd og skrøbelig, og kan derfor nemt få en infektion.
Vi anbefaler altid, at du vasker dine hænder samt øreringene inden du skifter dine øreringe. Det er vigtigt, at du holder de nye hullerne rene, tørre og luftige. Vær opmærksom på at låsen på øreringene ikke sidder for tæt på huden, da dette kan medvirke til betændelse i øret. Overvej eventuelt at skifte dine øreringe ud med creoler, da disse giver mulighed for mere luft omkring dit nye hul.
Skift ikke dine øreringe for tidligt
Vi anbefaler at vente de 6 uger ved huller i øreflippen og 12 uger ved huller i brusk før du skifter dine øreringe. Når huden ikke får lov til at hele, vil huden blot vokse sammen igen. Hvis du skifter dine øreringe før de anbefalede uger, har du stor risiko for betændelse i de nye huller.
Derfor bør du også vente de anbefalede uger, før man sover uden øreringe.
Rengør dine huller i ørerne grundigt
Det er vigtigt, at du grundigt renser dine nylavede huller hver morgen og aften både foran og bagved. Eventuel rengør med sårskyld fra Apoteket for at rense bedst muligt og undgå betændelse i ørerne. Du kan også vælge at rense med flydende sæbe og skylde grundigt efterfølgende.
Når du er i bad bør du ligeledes grundigt rense hullerne med rindende vand for at undgå sæberester m.m.
Undgå disse ting ved nye huller i ørerne
Der er mange ting du skal være opmærksomme på, når du får nye huller i ørerne. Vi fraråder på det kraftigste, at rengøre med sprit, alkohol eller brintoverilte, da disse kan forhindre sårets naturlige helingsproces.
Når du benytter hårspray, parfume samt makeup, bør du dække dine ører til for at undgå infektion i såret.
Du må gerne gå i bad, når du har fået lavet nye huller, men det anbefales, at man undgår at gå i poolen de første 14 dage.
Du bør ligeledes være forsigtig, når du tager tøj på over hovedet, da øreringene kan risikere at sidde fast.
Inspiration til dine nye øreringe
Hos Lelafine har vi et stort udvalg af smukke øreringe til enhver smag, heriblandt hængeøreringe, hoops og m.fl.
Se også vores nye Magma styles, heriblandt vores Magma Stud Hænge Ørering 18K Guldbelagt, Magma Stud Ørering 18K 925 Sølv eller vores Magma Rock Hoop 18K Guldbelagt.
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.